Livstruende sygdom: “Jeg falder om på badeværelsesgulvet, og jeg kan bare ikke komme op igen"

Det der startede som et lille sår på låret udviklede sig til flere operationer under fuld narkose, da lægerne finder ud af, at dagens gæst Hannah Bildsøe har fået en alvorlig kødædende bakterie i kroppen. Allerede ved sin første gang på operationsbordet brød hendes verden sammen og i lang tid efter den voldsomme oplevelse havde hun problemer med at falde i søvn om natten og flashbacks til dengang, hun vågnede med et respiratorør i halsen. Lyt med, når Hannah fortæller om den dramatiske optakt til, at hun blev indlagt og vejen tilbage til livet som medicinstuderende og til at erkende at den traumatiske oplevelse altid vil være en del af hendes liv.Hvilke råd ville hun hun give til andre som oplever pludselige traumatiske og livstruende situationer? Og hvad havde hun egentlig selv mest brug for, da hun skulle tilbage på fode igen? Disse spørgsmål og flere til dykker vært Ida-Sophia, huspsykolog Neela Maria Sris og gæst Hannah Bildsøe ned i, i dagens afsnit. Podcasten er produceret af Heartbeats Værter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger

Om Podcasten

Vi er alle forskellige, og vi har næsten alle sammen noget på hjerte. Vi lever vidt forskellige liv med tanker, rutiner, følelser og udfordringer. I denne podcast giver vi taletid til unge som gerne vil fortælle om noget svært, som de har gået igennem eller står midt i - for så kunne det jo være, at vi kunne blive lidt klogere på hinanden. Lyt med, når vært Ida-Sophia sammen med psykolog Neela Maria Sris i hvert afsnit sidder klar til at hjælpe en gæst lidt på vej.Har du også noget på hjerte og kunne du godt tænke dig at fortælle om det i podcasten? Så skriv en mail til os på hjertet@heartbeats.dk. Vi søger gæster som er mellem 18 - 25 år. Podcasten er produceret af HeartbeatsVærter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger