Ludomani: "Jeg kan ikke huske en tid, hvor jeg kunne styre spillet"

Marcus Mossalski Nielsen er vokset op i en familie, hvor weekendens spillekupon på diverse fodboldkampe var en hyggelig tradition. Men en dag tog spilafhængigheden styringen over hans liv, og han fandt derfor sig selv spille sine penge væk på filippinsk kvinde-basket klokken tre om natten.Hvordan udviklede denne hyggelige tradition sig til en kronisk afhængighedslidelse? Hvad gjorde Marcus Mossalski Nielsen for at finansiere sine utallige daglige spil, og hvad skal der til for at bryde afhængigheden og komme ud på den anden side som spilfri ludoman?Disse spørgsmål og flere til dykker vært Ida-Sophia, psykolog Neela Maria Sris og gæst Marcus Mossalski Nielsen ned i, i dagens afsnit.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201. Podcasten er produceret af HeartbeatsVærter: Ida-Sophia og Neela Maria SrisTilrettelæggelse og produktion: Cecilie WortzigerKlip: Andreas Skøtt Lenstrup 

Om Podcasten

Vi er alle forskellige, og vi har næsten alle sammen noget på hjerte. Vi lever vidt forskellige liv med tanker, rutiner, følelser og udfordringer. I denne podcast giver vi taletid til unge som gerne vil fortælle om noget svært, som de har gået igennem eller står midt i - for så kunne det jo være, at vi kunne blive lidt klogere på hinanden. Lyt med, når vært Ida-Sophia sammen med psykolog Neela Maria Sris i hvert afsnit sidder klar til at hjælpe en gæst lidt på vej.Har du også noget på hjerte og kunne du godt tænke dig at fortælle om det i podcasten? Så skriv en mail til os på hjertet@heartbeats.dk. Vi søger gæster som er mellem 18 - 25 år. Podcasten er produceret af HeartbeatsVærter: Ida-Sophia og Neela Maria Sris Tilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie Wortziger