Line Knutzon: Hvad drikker Møller egentlig?

Line har længe været optaget af ekko som fænomen. Derfor har hun inviteret professor i filosofi, Vincent F. Hendricks, som blandt andet forsker i ekkokamre og bobledannelse, ind til en samtale med udgangspunkt i noten “Hvad drikker Møller egentlig?”. ..For drikker Møller overhovedet øller, når “øller” blot er ekkoet af spørgsmålet? Hvad sker der, når vi forveksler et ekko med et svar? Og hvordan kan vi forsøge at bryde ud af de ekkokamre, vi befinder os i? Vært: Line Knutzon Gæst: Vincent F. Hendricks Producer: Anne Lundager Kristensen Musik: Emil Johansen Speak: Lauge Hendriksen Redaktører: Rune Born Schwartz og Michelle Mølgaard Andersen Produceret for Radio 4 af Munck Studios.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

En håndskreven note kan være begyndelsen på en bog, et teaterstykke eller en artikel. Noter er ofte Personlige, ufærdige og umiddelbare. I 'Notesbogen' lukker forfatter Tine Høeg, dramatiker Line Knutzon og kulturformidler Torben Sangild lytterne ind deres notesbøger. Hver uge taler de på skift med en gæst, der udfolder og udfordrer deres iagttagelser og undren. 'Notesbogen' er et program om samfund, kultur og alt det mellemmenneskelige, de tre værter hver især er optaget af.