Torben Sangild: Hvorfor griber nogle sange os?

Torben har i denne uge inviteret musiker og sangskriver Brimheim ind til en samtale om sangskrivning og musik. For siden sidste sommer, hvor Torben så en uforglemmelig koncert med den dansk-færøske rockmusiker, har han tænkt meget over, hvorfor nogle sange griber én - og andre ikke gør. Netop Brimheims sange har i særdeleshed grebet ham, og sammen med Brimheim dissekerer han nu to af hendes numre for at finde ud af, hvad det egentlig er, der er så friskt og vedkommende i hendes musik. Vært: Torben Sangild Gæst: Helena Rebensdorff (Brimheim) Producer: Anne Lundager Kristensen Musik: Emil Johansen Speak: Lauge Hendriksen Redaktører: Rune Born Schwartz og Michelle Mølgaard Andersen Produceret for Radio 4 af Munck Studios. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

En håndskreven note kan være begyndelsen på en bog, et teaterstykke eller en artikel. Noter er ofte Personlige, ufærdige og umiddelbare. I 'Notesbogen' lukker forfatter Tine Høeg, dramatiker Line Knutzon og kulturformidler Torben Sangild lytterne ind deres notesbøger. Hver uge taler de på skift med en gæst, der udfolder og udfordrer deres iagttagelser og undren. 'Notesbogen' er et program om samfund, kultur og alt det mellemmenneskelige, de tre værter hver især er optaget af.