#25 Hvad betyder videnskab og hvordan lærer man at være kritisk?

Man kan finde information om næsten alt i dag, men hvordan lærer man at filtrere al den information? Hvordan kan nogle eksperter sige, at det er godt at træne eller spise på en bestemt måde, når andre eksperter siger det stik modsatte? I dagens episode gennemgår vi videnskabelige principper for at ruste jer bedre til at være kritiske på en sund måde, så I lærer at kunne skelne mellem fup og fakta. For hvad er videnskab egentlig, og hvorfor er det så svært? Med et solidt fundament som læge og Ph.d. forklarer Thien, hvilke principper videnskabelige studier er bygget på, og han sætter Mathias på prøve med forskellige tests for at se, om Mathias kan identificere faldgruberne i forskning. Til sidst tager vi fat på nogle af de kontroversielle emner i dag og diskuterer for og imod evidensen bag de pågældende emner. Find os på: Hjemmeside: www.noutron.dk Instagram: @noutronofficial, @msaelgen og @thienvluong Youtube: @NoutronPerformance

Om Podcasten

Noutron Performance Podcast er stedet, hvor vi dykker ned i alle aspekter af, hvad performance er. Med den ene fod solidt plantet i den akademiske verden, hvor Thien Vinh Luong til dagligt forsker som læge og ph.d. i kroppens energisystemer, og den anden fod i den virkelige sportsverden, hvor Mathias Sælgen balancerer et liv som familiefar og elitecykelrytter, vil vi forsøge at kombinere teori og praksis for at opnå det, som Noutron er skabt til: at hjælpe atleter med at præstere bedre. Tag med os på denne rejse, hvor vi vil udforske den videnskabelige evidens for performance.