Novos hemmelige aber 1:3 - Falske papirer

Manglen på makakaber til medicinske forsøg har fået prisen på den lille abe med det nuttede pelsansigt til at stige til sekscifrede beløb. Knapheden har også skabt et boomende marked for monkey laundering, abehvidvask, hvor smuglere fanger aben i det fri og udstyrer den med falske papirer på, at den er opdrættet i fangenskab i to generationer, sådan som EU’s love kræver. Abehvidvask er et kæmpe problem i Vietnam, hvorfra Novo Nordisk får leveret aber til medicinske forsøg. Men præcis hvor i Vietnam aberne kommer fra, vil Novo Nordisk ikke sige: Det er ikke en hemmelighed, siger Novos chefdyrlæge, vi må bare ikke få det at vide. Så Magnus Boding rejser til Vietnam for selv at finde ud af det. Hvis du har oplysninger, du gerne vil dele, kan du kontakte Magnus Boding på boding@jp.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. Optagelse og tilrettelæggelse: Magnus Boding Lyddesign og klip: Mikkel Bøgeskov Andersson, MonoMono Redaktør: Jacob Grosen Journalistisk redaktør: Tor Illum Johannesson Produceret i samarbejde med MonoMono Der er brugt klip fra DRs Genstart Følg med i dækningen af sagen på jp.dk/NovosHemmeligeAber. Har du lyst til at vide mere, kan du komme med bag om podcastserien. Det sker hos Jyllands-Posten den 20. marts. Læs mere og tilmeld dig arrangementet jpoplev.dk eller klik her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvordan ender truede aber ulovligt som forsøgsdyr for medicinalfirmaer som Novo Nordisk? Det ville en dansk forsker undersøge, men så blev hun truet. ”Du kan fortsætte,” sagde hun til Jyllands-Postens Magnus Boding. Og det beslutter han sig for at gøre. Han starter hos den danske kæmpe Novo Nordisk, der direkte adspurgt er hemmelighedsfulde om, hvor deres aber kommer fra. Derfor rejser han til Vietnam for at undersøge sagen selv. Gennem tre episoder tager Magnus Boding på en journalistisk opdagelsesrejse ind i en eksotisk verden af lyssky abehandlere, paranoia og big business. Lyt og tag med Magnus Boding på sporet af Novos hemmelige aber. Fra 21.november 2024.