Novos hemmelige aber 2:3 - Dårlig stemning

Kommer Novos aber fra det sorte marked? Magnus finder ud af, at der kun er tre abefarme, som Novo Nordisk kan få sine forsøgsaber fra. Dem vil han se nærmere på. Ved den første abefarm taler en tidligere investor åbent om svindlen med de værdifulde makakaber – en svindel så sinister, at den risikerer at udløse den næste pandemi i verden. Hvis du har oplysninger, du gerne vil dele, kan du kontakte Magnus Boding på boding@jp.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. Optagelse og tilrettelæggelse: Magnus Boding Lyddesign og klip: Mikkel Bøgeskov Andersson, MonoMono Redaktør: Jacob Grosen Journalistisk redaktør: Tor Illum Johannesson Produceret i samarbejde med MonoMono Følg med i dækningen af sagen på jp.dk/NovosHemmeligeAber. Har du lyst til at vide mere, kan du komme med bag om podcastserien. Det sker hos Jyllands-Posten den 20. marts. Læs mere og tilmeld dig arrangementet jpoplev.dk eller klik her.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvordan ender truede aber ulovligt som forsøgsdyr for medicinalfirmaer som Novo Nordisk? Det ville en dansk forsker undersøge, men så blev hun truet. ”Du kan fortsætte,” sagde hun til Jyllands-Postens Magnus Boding. Og det beslutter han sig for at gøre. Han starter hos den danske kæmpe Novo Nordisk, der direkte adspurgt er hemmelighedsfulde om, hvor deres aber kommer fra. Derfor rejser han til Vietnam for at undersøge sagen selv. Gennem tre episoder tager Magnus Boding på en journalistisk opdagelsesrejse ind i en eksotisk verden af lyssky abehandlere, paranoia og big business. Lyt og tag med Magnus Boding på sporet af Novos hemmelige aber. Fra 21.november 2024.