Hella Joof: TRO

Hella Joof har en klar fornemmelse af, at hun er født troende. At hun aldrig har været alene. Også selvom det betød, at hun måtte undsige sin tro mange gange i løbet af opvæksten i 70'erne. For sognepræst Sørine Gotfredsen kom troen derimod gradvist og var en næsten rationel erkendelse af hendes egen – og menneskets - fejlbarlighed. De to møder hinanden i Sørines lejlighed på Frederiksberg, hvor de skal forsøge at indkredse den altid svære samtale om tro. For hvad vil det overhovedet sige at tro? Hvordan kommer vi til den? Og måske lige så vigtigt: Hvordan holder vi fast i den i de perioder, hvor vi bliver lidt for fokuserede på os selv og vores mange talenter? Musik: Maibritt Sommerlund

Om Podcasten

Næstekaffe er for alle, der sukker efter nærværende samtaler. Om kærligheden, håbet, angsten og lykken, om sorgen og døden - men mest af alt om livet. For når vi deler livet med hinanden, bliver det tunge lettere, glæden større og kaffen lidt bedre. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter.Lyt til flere podcasts på http://folkekirken.dk/podcast