Petra Nagel: IDENTITET

Petra Nagel har erklæret krig mod det perfekte og mod pænhedskulturen. I fjernsynet og på Instagram smider hun forfængeligheden over bord og blotter sine usikkerheder og den filterløse hverdag. Hun skal tale med sognepræst Lisa Tikkanen Pagh om identitet. Om hvorfor vores selvbillede og vores selvværd hænger sammen med det, vi viser for omverdenen – det ydre. Skal vi bare lære at elske vores krop, som den er, eller er det blot endnu et uopnåeligt ideal at leve op til? Hvor kommer forfængeligheden egentlig fra? Og hvem kender ikke til frygten for at ”blive afsløret”? Musik: Maibritt Sommerlund

Om Podcasten

Næstekaffe er for alle, der sukker efter nærværende samtaler. Om kærligheden, håbet, angsten og lykken, om sorgen og døden - men mest af alt om livet. For når vi deler livet med hinanden, bliver det tunge lettere, glæden større og kaffen lidt bedre. Lyt med, når præsten byder en, du kender, på en kop helt almindelig filterkaffe og en samtale uden filter.Lyt til flere podcasts på http://folkekirken.dk/podcast