12 | Flügger A/S – ”Det er mere evolution end revolution”

I denne episode af ”Ny tid, Ny agenda” besøger vi Jimmi Mortensen, der er CEO i Flügger til en snak om deres nye ”Going Green” strategi, hvor bæredygtighed selvsagt spiller en afgørende rolle. I snakken kommer Jimmi bl.a. omkring de tre strategiske områder Production, Packaging og Paint, og en række af de initiativer der er sat i søen for at indfri de nye målsætninger. I afsnittet fortæller Jimmi også om beslutningen om at integrere bæredygtighed i forretningsstrategien fremfor at arbejde med en særskilt strategi for bæredygtighed. Samtidig pointerer han, at de møder stigende krav til miljø og bæredygtighed fra særligt de store kunder og derfor skal forretningen også blive bedre til at både fortælle om og kommunikere de tiltag og den track-record som virksomheden har. Vi kommer også ind på at arbejdet med bæredygtighed har karakter af en transformativ rejse, hvor virksomheden tager en række skridt hvert år og løbende hæver ambitionsniveauet. Til slut kommer Jimmi også omkring vigtigheden af nysgerrighed på andre industrier og åbenhed og ærlighed – også om det som er svært.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR