2 | Tivoli – ”Der er ikke et modsætningsforhold mellem økonomi og bæredygtighed”

I denne episode af "Ny tid, Ny agenda" reflekterer direktør Lars Liebst over et kvart århundrede med miljø og bæredygtighed. ”Hvad der var lidt mærkeligt i 1999 - er det virkelig nødvendigt med miljø, er det ikke ekstremt kompliceret, hvorfor nu det - det er blevet vendt til noget som enhver i dag forventer af os som virksomhed”. I podcasten fortæller han om mange af de bæredygtighedsinitiativer, som Tivoli har iværksat gennem årene, hvorfor partnerskaber er afgørende og så luftes drømmen om en restaurant helt uden affald.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR