5 I Kvadrat – ”Bæredygtighed har løftet os op i verdensklassen"

I denne episode taler vi med en virksomhed, der virkelig har taget fat om de cirkulære løsninger gennem produktudvikling og partnerskaber. De seneste år har de lanceret flere cirkulære produkter, alle sammen uden at gå på kompromis med æstetikken. Men hvorfor er cirkulær produktudvikling så meget i fokus? Og hvordan er produkterne blevet modtaget? Det er nogle af de spørgsmål som vi får svar på fra CEO hos Kvadrat, Anders Byriel. Han fortæller også om at konvertere R&D-funktionen til ”bæredygtig udvikling”, erstatte konventionelle råvarer med noget nyt – og hvorfor kultur er altafgørende, så bæredygtighed bliver livsstil og kultagtigt.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR