6 I Feldskov & Juul o.a. – ”Der skal mere holdning bag handling”

I denne episode taler vi med Ulrik Feldskov Juul, der med rundhånd deler ud af sine mangeårige erfaringer med koblingen mellem ansvarlighed og branding fra bl.a. LEGO og Hummel. Ulrik kommer bl.a. ind på, hvordan man som virksomhed forholder sig til de talrige bæredygtighedstrends og tendenser, så det ikke bare bliver endnu en PowerPoint præsentation, men noget der lever i organisationen fra kultur, produktudvikling til branding. Samtalen kommer også omkring vigtigheden af at ture at tage ejerskab, ansvar og anerkendelse for også de små initiativer, så det ikke alene handler om forkromede strategier. I episoden kommer vi også omkring begrebet greenhushing, at sårbarhed er en styrke og at der skal mere holdning bag handling.

Om Podcasten

Få indsigt og inspiration til at styrke din business og booste dit brand gennem bæredygtighed og social ansvarlighed. I den her podcast er hverken de børsnoterede giganter eller de spirende iværksættere i fokus. I stedet kommer du med bag facaden og helt ind i direktionslokalerne hos danske virksomheder uden for C25. Her vil fremsynede ledere og førende eksperter dele gavmildt ud af deres viden og praktiske erfaringer med at gøre bæredygtighed til en god forretning. Podcasten produceres af Won Won Brand- & Designbureau og strategihuset kissCSR