42 - Hvem skal passe vores børn? – ”Pædagogisk kvarter” Live fra Folkemødet

”Det vi lærer, det er at løbe stærkt, og hvem skal vi nå først. Men vi skal lære endnu mere,” siger Nynne-Louise Føhns, der er forperson for de pædagogstuderendes landssammenslutning. Hun medvirker i denne uges Pædagogisk kvarter, der er optaget live på Folkemødet på Bornholm og handler om pædagoguddannelse, og hvad der skal til for at tiltrække nye studerende og fastholde de nuværende pædagoger i faget. Med i debatten er foruden Nynne-Louise Føhns programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen og Lasse Bjerg Jørgensen fra BUPL.Baggrunden for debatten, at færre og færre søger optagelse på pædagoguddannelserne. Over en fireårig periode er det 37 procent færre. Og frem mod 2030 vil der mangle cirka 14.000 pædagoger. Hvad tænker de kommende pædagoger om den virkelighed, de skal ud i? Og hvad er deres bud på at få flere unge ind i faget.I programmet får vi nogle bud på, hvorfor og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes. Og hvorfor både studerende og pædagoger med mange års erfaring vil tilbage til fagets ”gode gamle dage”.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Om Podcasten

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst. Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dkHvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik