45 - Børn har brug for deres egen fagforening – med Nanna Kornerup og Anja Kristine Hvidberg Olsen

Børn har brug for deres egen fagforening, der kan sætte fokus på behovet for flere pædagoger og bedre vilkår for at skabe en høj kvalitet i børnenes dagtilbud og skole. Det mener Nanna Kornerup, der som forperson for organisationen Børns Værd er ved at stable en sådan organisation på benene. Det fortæller hun om i Pædagogisk kvarter, hvor programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvad det betyder for både børn og pædagoger, når der er for få pædagoger til for mange børn.Hun mener, at pædagogerne er så dygtige til at kompensere for de dårlige forhold, at forældrene måske ikke altid opdager, at det, de er utilfredse med, bunder i for få ressourcer og pædagoger.Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at er der behov for en mere åben dialog om den virkelighed, som børn og pædagoger står overfor.Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Om Podcasten

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst. Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dkHvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik