55 - Drop belønning og prøv bestikkelse. Med Jakob Lentz og Anja Kristine Hvidberg Olsen

”Det, der kan være forførende ved belønningsmetoderne, det er, at de godt kan virke i starten. Men over tid, så har det nogle voldsomme negative bivirkninger,” siger Jakob Lentz, der er uddannet lærer i år 2000, og siden 1995 har arbejdet med børn og unge med særlige behov i forskellige sammenhænge. Jakob Lentz er igen gæst i ”Pædagogisk kvarter”, der i denne uge er en fortsættelse af sidste uges program, der handler om autonomistøtte. I denne uge tager vi så fat på belønningssystemer.Med som ekspert er som altid cand.pæd. i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen.Både hun og Jakob Lentz oplever, at belønningspædagogikken trives i stor stil mange steder. Fordi det i første omgang virker. ”Det er en central pointe i programmet her, at vi gerne vil vende det hele lidt på hovedet og se på, hvordan det faktisk, at det virker, hvis vi tager den store lup frem. Og om det er en bæredygtig løsning,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Hvorfor det ikke virker, og hvordan det på lang sigt kan være direkte dårlig pædagogik, fortæller de begge mere om i programmet. Og så fortæller de, hvordan bestikkelsen kan være et alternativ.Jakob Lentz har virksomheden og hjemmesiden LowArousal.dk, hvor du kan finde mere information og podcast, som Jakob udgiver sammen med psykolog Bo Hejlskov. Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Tilrettelæggelse og redigering: Niels SvanborgUdgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Om Podcasten

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst. Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dkHvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik