95. Har vi så meget fokus på opgaven, at vi glemmer relationen til barnet? Med Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen

”Vi ser, er at når lærere og pædagoger er færdiguddannet, så er de så fyldt af deres teori og forståelse for fagets teori, at de må have det ud på en måde, så de viser, at de virkelig mestrer teorien. Og så glemmer vi let relationen til børnene”. Det fortæller den norske lektor i specialpædagogik, Sissel Holten, der er forfatter til flere bøger om arbejdet med relationen i skole og dagtilbud.  ”Der er store krav til lærerne i den norske skole. Jeg har også mærket det her i Danmark. Jeg har uddannet folk i Danmark, og jeg ser jo også hvor mange krav, der er til lærerne her. Der er så meget, de skal gennemføre. Og så tænker de, nej, vi har ikke tid til at tænke på relation,” siger Sissel Holten.Hun ser relationen som en helt afgørende brik i arbejdet med børn og unge, men ofte har netop relationsarbejdet trange kår i skole og dagtilbud. Og programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen ser præcis samme tendens, fortæller hun.”Den enkelte pædagog har fokus på opgaven, frem for lige at sikre kontakten. Hvor er børnene, hvad er de rettet mod, og hvordan kan jeg følge deres initiativ?” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.Lyt med når Sissel Holten og Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller, hvad relationen betyder og ikke mindst hvordan man kan få mere fokus på relationen i det daglige arbejde og samvær med børnene.Sissel Holten er lektor i specialpædagogik og Marte Meo lisenced supervisor. Hun har skrevet bøgerne ”Tryg klasseledelse - om Marte Meo i skolen” og Fra dialog til relation – i arbejdet med mennesker”.Anja Kristine Hvidberg Olsen indehaver af Relationsformidlerne og partner i Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

Om Podcasten

Hvad betyder børnesynet for pædagogikken – og for børnene? Det stiller vi skarpt på i denne podcastserie. På et kvarter sætter vi fokus på et pædagogisk emne og taler om, hvordan man i institutioner, opholdssteder, skoler eller for den sags skyld i hjemmet kan praktisere et børnesyn, der tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, hvis de kan. Ikke hvis eller når de har lyst. Fast ekspert er Anja Kristine Hvidberg Olsen. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi, professionsbachelor i pædagogik, indehaver af Relationsformidlerne, og forfatter til bogen ”En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud – med Marte Meo og Low Arousal”.Vært er Niels Svanborg, der er journalist og redaktør på Socialt Indblik www.socialtindblik.dkHvert afsnit varer omkring et kvarter, og vi kommer rundt om en lang række af de udfordringer, du står med som pædagog, lærer eller som forældre. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik