En brat afslutning i politik ændrede Jakob Ellemann-Jensens arbejdsliv

Jakob Ellemann-Jensen stod helt fremme i dansk politik, men en uventet drejning vendte op og ned på alt. I denne episode fortæller han ærligt om beslutningen om at forlade Christiansborg og finde en ny vej udenfor politik. Hør om de svære overvejelser, presset fra omgivelserne, og hvorfor han valgte at sige farvel til et liv, der ikke længere gav mening for ham.  Vært: Mette Walsted Vestergaard Klipper: Mathilde Carlsen Tilrettelægger: Matilde Sigersted Producer: Kathrine Wismann Musik: Christian Schødts-Sørensen Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.    

Om Podcasten

Der kommer et tidspunkt i din karriere, hvor du har fået styr på det hele. Du er ekspert i det, du laver, tjener godt og har fundet ud af at præstere uden at knokle dig selv ned. Du har prøvet det meste før. Du er blevet en af de erfarne. Måske har du ligefrem opnået den der work/life-balance – eller i hvert fald aldrig været tættere på. Og så kommer tanken: Er det det, jeg vil resten af mit arbejdsliv? Skal jeg fortsætte i samme spor – eller er det nu, jeg skal tage skridtet og forfølge den drøm, der altid har ligget og luret? I 'Nyt kaptiel' taler Mette Walsted Vestergaard med erfarne profiler, som har valgt at gentænke deres karriere. Nogle har taget vilde spring, andre har lavet små, men betydningsfulde justeringer. Fælles for dem er, at deres historier kan inspirere os alle til at finde nye veje – og ny mening – i arbejdslivet. Podcasten er produceret af Djøfbladet og Rakkerpak Productions for Djøf. Hvis du vil have inspiration til gentænke din egen karriere, så gå ind på www.djoef.dk/karriere