Fra departementschef til rådgiver og psykoterapeut med Agnete Gersing

Agnete Gersing har haft en imponerende karriere på de øverste ledelsesniveauer, blandt andet som departementschef, hospitalsdirektør og styrelsesdirektør. Men efter en sygdomsperiode, måtte hun stoppe op og tage sit liv op til revision. Hun valgte at forlade de prestigefyldte stillinger for at blive selvstændig ledelsesrådgiver og psykoterapeut – en beslutning, hun i dag kalder sit "luksusliv", hvor hun bruger meget tid på at se verden. I denne episode fortæller Agnete om overgangen fra magtfuld topleder til et friere arbejdsliv, hvordan hun bruger sin erfaring i sin nye rolle, og hvorfor hun aldrig vil tilbage til et fast lederjob. Vært: Mette Walsted Vestergaard Klipper: Mathilde Carlsen Tilrettelægger: Matilde Sigersted Producer: Kathrine Wismann Musik: Christian Schødts-Sørensen Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions for Djøf.  

Om Podcasten

Der kommer et tidspunkt i din karriere, hvor du har fået styr på det hele. Du er ekspert i det, du laver, tjener godt og har fundet ud af at præstere uden at knokle dig selv ned. Du har prøvet det meste før. Du er blevet en af de erfarne. Måske har du ligefrem opnået den der work/life-balance – eller i hvert fald aldrig været tættere på. Og så kommer tanken: Er det det, jeg vil resten af mit arbejdsliv? Skal jeg fortsætte i samme spor – eller er det nu, jeg skal tage skridtet og forfølge den drøm, der altid har ligget og luret? I 'Nyt kaptiel' taler Mette Walsted Vestergaard med erfarne profiler, som har valgt at gentænke deres karriere. Nogle har taget vilde spring, andre har lavet små, men betydningsfulde justeringer. Fælles for dem er, at deres historier kan inspirere os alle til at finde nye veje – og ny mening – i arbejdslivet. Podcasten er produceret af Djøfbladet og Rakkerpak Productions for Djøf. Hvis du vil have inspiration til gentænke din egen karriere, så gå ind på www.djoef.dk/karriere