S1E2. Skelettet på Albani Kirkegård: En genganger iblandt os?

Skelettet fra en midaldrende kvinde vækker opsigt blandt arkæologerne under deres udgravninger midt i Odense by i 2016. Ovenpå skelettets lår og ankler er der nemlig placeret to store sten. Nogen har placeret store, tunge sten oven på en afdød kvindes ben... næsten som om de ville sikre sig, at dette lig aldrig skulle rejse sig og gå igen? Journalist Louise Lindblad har i denne episode inviteret arkæolog Kirstine Haase med til den nedlagte Albani Kirkegård, hvor flere hundrede skeletter fra middelalderen i de senere år er gravet frem. Nutidens odenseanere vil nok kende området som Albani Torv eller dér, hvor Domkirken i dag ligger, eller måske dér, hvor de kører forbi i letbanen på vej til arbejde…. Men hvilken historie befinder vi os i, hvis vi graver os lidt ned under den jord, vi går på? Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Kirstine Haase, middelalderarkæolog, Museum Odense. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.