S1E7. Nytårsvarsler: Hvem skal dø, inden året er omme?

Vi er lige gået ind i et nyt år. 2023. I 1800-tallets bondesamfund var overgangen til et nyt år præget af uhygge og overtro. Den fattige husmandskvinde Karoline Graves var en af dem, der skrev om denne særlige, kraftfulde tid mellem jul og helligtrekonger, hvor man kunne tage varsler for det kommende år… hvordan skulle høsten gå? Hvem bliver gift, og hvem vil dø, inden året er omme? Journalist Louise Lindblad og museumsinspektør på Nationalmuseet, Mette Boritz, er taget ud i det lille væverhus fra Tystrup på Frilandsmuseet. Stedet minder om det husmandssted på Vestsjælland, hvor Karoline Graves voksede op, og sammen med hendes skrevne ord om overtroen på landet, ser vi på det år, der venter.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Mette Boritz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.