S5E3 Skyggelandet: Heksemordet i Brigsted

Vi er nået til 1890’erne, en tid hvor folkemindesamler Evald Tang Kristensen helt og fuldkomment har helliget sig til opgaven som skattegraver. Evalds mission er klar. Han vil redde den danske kulturarv, og han ved, at ude på landet findes stadig mange historiefortællere, der kan fortælle og synge de viser og sagn, som mundtligt er blevet overleveret fra slægt til slægt.Én af historierne, der lever i derude, er historien om Ane Klemens... Louise Lindblad og historiker Maria Østerby Elleby sætter kursen mod landsbyen Brigsted i Østjylland, hvor den grufulde sag udspiller sig i året 1800.Vært: Louise Lindblad. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, historiker og museumsinspektør, HEX! Museum of Witch Hunt. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.