S6E1 Prolog: Okkulte mord

I en ny sæson af Obscuritas besøger journalist Louise Lindblad seks gerningssteder, hvor nogle af Danmarkshistoriens mest gådefulde og mystiske mord er blevet begået. Sammen med eksperter dykker hun ned i sagerne, hvor magi, ritualer eller andre uforklarlige hændelser spiller en afgørende rolle, og samtidig undersøger hun sin egen fascination af ondskab. Episoden her er en introduktion til sæsonen ‘Okkulte mord’.   Vært: Louise LindbladMedvirkende: Frederik Strand, museumsleder, Politimuseet Fortælleren: Poul Grinder-Hansen

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.