S8E3. Ti gange Jorden gik under: Noas Ark skal redde profet Mikkelsen og hans disciple fra Jordens undergang

Der sker besynderlige ting i Aalborg under 2. Verdenskrig. En mejeribestyrer mister pludselig tre dygtige unge medarbejdere kort før nytår i 1942. De har sagt deres arbejde op, fordi Jorden snart går under. En mand og hans kone sælger alle deres ejendele med samme begrundelse. Andre tager deres børn ud af skolen. Årsagen til det hele er den 21-årige John Aksel Mikkelsen. John Aksel ved nemlig noget, ingen andre ved: Jorden går under d. 1. marts 1943.Journalist Louise Lindblad allierer sig i denne episode med historiker og arkivar ved Aalborg Stadsarkiv, Bente Jensen. Sammen graver de dybt i arkiverne for at gå i fodsporene på profeten fra Aalborg i månederne, hvor han og hans omkring 100 disciple forbereder sig på at forlade den verden, de har kendt indtil nu. Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Bente Jensen, historiker og arkivar, Aalborg Stadsarkiv Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.

Om Podcasten

Ofringer, ritualer og magi er en del af vores forfædres liv, uanset hvor langt vi går tilbage i historien. I podcasten Obscuritas fortæller Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, om danmarkshistoriens mørke afkroge og okkulte fortællinger. Journalist Louise Lindblad besøger de mange steder i Danmark, hvor mystiske og gruopvækkende scener er blevet opført. Lige dér, hvor vi går og står i dag.Den historiske mystik og gru fortæller danmarkshistorien fra et nyt og dybt fascinerende perspektiv, og samtidig stiller vi spørgsmålet: Hvad er ondskab? Hvornår er menneskers handlinger onde, og hvornår er de et forsøg på at redde sig selv og hinanden fra ondskab og måske skabe en bedre fremtid?Lyt med i din podcast app eller på vorestid.dk.Tilrettelægger: Louise Lindblad. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demantfonden.