Forsvarskoks på sydkysten, Erik ten Hags midtbanekabale og et nyt Liverpool

Manchester United tabte (igen) efter en overtidsscoring i den forgangne Premier League-runde, da man gæstede Brighton, hvor holdets defensiv så knap så heldig ud i et par situationer. Derudover har Erik ten Hag fået sin nye midtbane på plads med købet af Manuel Ugarte. Det giver spørgsmålstegn. Skal Casemiro fortsat være en del af startopstillingen? Og hvad med Mount? Vi hjælper vores hollandske manager med at løse kabalen. Og slutteligt skal vi selvfølgelig varme op til derbyet på søndag. Hvad kan vi forvente os af Liverpool, nu hvor Jürgen Klopp ikke står på sidelinjen længere? Det sætter en "fjende" os ind i. Ugens hårtørrer og ugens Bobby uddeles naturligvis også. I studiet: Thobias Lisby Hermannsen, Nicolas Due Fangel og Peter Tarris.

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.