Hvem er Rúben Amorim, og hvad kan vi forvente os af ham?

På blot en uge har Manchester United både nået at fyre Erik ten Hag og præsentere 39-årige Rúben Amorim fra Sporting som klubbens nye cheftræner. Men hvem er Amorim? Hvad kendetegner ham? Hvilken spillestil praktiserer han? Dét og meget mere forsøger vi at besvare i denne uges episode. Men vi diskuterer også Ruud van Nistelrooys første uge som vikar, uddeler hårtørrer og Bobby samt kigger frem mod ugens kampe mod PAOK og Leicester. Vært: Thobias Lisby Hermannsen Gæster: Selver Elezovic og Nicolas Due Fangel

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.