Nyt nederlag, Ashworths chokerende afgang og Manchester-derby
Dan Ashworth er med øjeblikkelig virkning fortid i klubben efter kun fem måneder i jobbet som sportsdirektør. Den chokerende nyhed, der kom fra klubben søndag formiddag, tager vi under kærlig behandling i denne episode. Hvad ved vi om årsagen til afgangen, og hvor efterlader det Ratcliffes genopbygningsprojekt? Vi gennemgår derudover lørdagens 2-3-nederlag til Nottingham Forest, hvor der blev indkasseret tre "irriterende" mål. Og så kigger vi naturligvis også frem mod ugens to kampe mod Viktoria Plzen og i særdeleshed søndagens derby mod bysbørnene fra Manchester City. Vi får virtuelt besøg, hvor Frederik Berga gør os lidt klogere på tingenes tilstand i den lyseblå lejr, hvor alt bestemt ikke kører på skinner. Der uddeles også en hårtørrer og en Bobby undervejs i programmet. Vært: Thobias Lisby Hermannsen Gæster: Mads Cruckov og Nicolas Due Fangel