Podcast: CL-lodtrækning, ledelseskaos og Tottenham-optakt

Manchester United er atter tilbage i det fine Champions League-selskab, hvor der i dag blev trukket lod om gruppespillet.  Ligger der europæisk succes og venter, eller mangler truppen kvalitet? Det vurderer dagens podcastpanel, der består af Hans Corfitz Andersen og Peter Eichler Christensen. Vi skal også forbi de to kampe mod Brighton, hvor vi vender VAR-dramaet med de mange stolpeskud, der også byder på ros til ligacup-kampen, der har sikret en plads i kvartfinalen mod Everton. Det kommer også til at handle om det ledelseskaos, der hersker i  United, mens vi ikke helt undgår at stille spørgsmålstegn ved nordmanden i front. Foruden en lille Arne Madsen-quiz, varmer vi også op til topbraget mod Tottenham, hvor vi zoomer ind på styrkeforholdet imellem de to hold, forudser en startopstilling og udråber en favorit. Alt det og meget mere fylder dagens podcast-udsendelse. Vært: Mark Tolstrup Christensen

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.