Podcast: Eviva España – Uniteds onde ånd

Efter 1-0-sejren over FC København er ”de røde djævle” klar til sæsonens tredje cup-semifinale. Vi varmer op til søndagens kamp mod Sevilla, diskuterer hvor dårlige United egentlig var mod FCK og sætter Solskjærs passive sidelinjestil under lup. Blev vores billede af kampen mod FCK farvet af den danskerglade mediedækning? Er det et problem, at Ole Gunnar Solskjær ikke udviser større energi under kampene? Og hvorfor har United kun vundet 13 ud af 54 kampe mod spanske hold? Det diskuterer vi i denne uges podcast, hvor det ultimative mål er, at du bliver godt og grundigt varmet op til søndagens Europa League-semifinale mod Sevilla. Gæsterne i studiet er den rutinerede vestjyde Peter Christensen, som til dagligt er medietilrettelægger, samt debutant Andreas Lindinger Saxild, der er podcastredaktør på Heartbeats. Begge er de United-fans. Vært på udsendelsen - som er OldTrafford.dk’s nummer 50 i sæsonen - er Emil Jørgensen.

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.