Podcast: Kuldsejlede mesterskabsdrømme eller tro på comeback?

Manchester City buldrer afsted. Kan United følge med? Det diskuterer Mj Afhakame fra Ghetto Fitness og Andreas Lindinger Saxild fra Hearbeats med vært Emil Jørgensen i denne podcast.  Det lyder som en sæsonoptur. Manchester United ligger nummer to i Premier League - fem point foran Liverpool, seks foran Chelsea, ni foran Spurs og hele 14 point foran Arsenal. Men på det andet spor, der hjerner Manchester City-toget afsted med 500 kilometer i timen. Fem point foran os, en kamp i hånden og med sejre i deres seneste 15 kampe i streg. Hvad mangler United for at være der? Det taler vi om i denne uges podcast, hvor vi selvfølgelig analyserer 3-3-kampen mod Everton og 1-0-sejren i FA Cuppen over West Ham - samt ser frem mod West Bromwhich på søndag. Vi går på jagt efter Donny van de Beeks spillehumør, diskuterer hvilken angriber der skal score 30 sæsonmål for United næste gang og viderebringer en lille efterlysning på en leder i forsvaret. Vært: Emil Jørgensen  Gæster: Mj Afhakame, Ghetto Fitness, og Andreas Lindinger Saxild, podcastredaktør på Hearbeats.

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.