Podcast: Sejr over Wolves og finale-optakt

Sæsonen lakker mod enden, og derfor bliver dette sæsonens næstsidste udsendelse. Men inden vi kommer så langt, skal vi vende søndagens sejr på Molineux, hvor akademispillerne stjal fokusset og en imponerende rekord kom i hus. Derefter retter vi opmærksomheden mod onsdagens kamp – nemlig Europa League-finalen mod Villarreal, der i år spilles i den polske by Gdansk. Det var dér sidste års finale skulle have været spillet. Men på grund af corona blev den som bekendt flyttet til Köln. Vi stiller skarpt fokus på vores kommende spanske finalemodstander, som Danmarks muligvis største Villarreal-fan gør os klogere på.  Der falder dog også nogle ord på den kommende silly season som en af udsendelsens gæster ikke giver meget for.  Gæster: Patrick Hoff Sonne og Anders Smidt Vært: Selver Elezovic

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.