Podcast: Tottenham-fadæsen, Pogbas Real Madrid-drømme og Newcastle-optakt

Manchester United-spillerne gik på landskampspausen med meget røde øre efter det pinlige nederlag mod José Mourinhos Tottenham. Ed Woodward og resten af ledelsen kunne ikke give Ole Gunnar Solskjær de spillere, der stod på nordmandens ønskeliste, og hvad giver det af håb for resten af sæsonen. Det vender vært Peter Hasle Laursen sammen med dagens gæst Rasmus Lykke. Derudover ser vi også frem til lørdagens kamp mod Newcastle. En kamp der allerede tidligt på sæsonen er en slags eksamen for nordmanden og hans mandskab.

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.