Uniteds konkurrenter: Liverpool

Pre-season er i gang og mens United forbereder sig til den kommende sæson, gør Oldtrafford.dk podcast det samme. Vi forsøger nemlig at blive klogere på, hvor stærkt Uniteds tætteste konkurrenter står forud for 19/20-sæsonen. I de kommende udsendelser vil vi derfor dedikere et afsnit til hver af de 5 andre top-6 hold - og vi starter med den værste af dem alle - Liverpool.

Om Podcasten

Danmarks største podcast om Manchester United udkommer hver uge med en times gennemgang af de seneste kampe i England og Europa samt et blik mod de kommende udfordringer. Derudover udkommer vi med jævne mellemrum med specials, der kan handle om alt fra vores ligakonkurrenter til stemningen på stadion. Podcasten er skabt og produceret af OldTrafford.dk's frivillige fans, der hver uge guider jer igennem de seneste resultater, rygter og realiteter fra Manchester.