Ep. 11 - Om At Redigere

Det kan være sårbart, og direkte angstprovokerende, at læse noget igennem, som man selv har skrevet. Hvor slemt er det så ikke at vise det til andre? Uf! Men hvis du vil videre med din tekst, er du på et tidspunkt nødt til at give slip på den og sende den ud i verden. I denne episode handler det om bogen Bird By Bird af Anne Lamott, og vi taler bl.a. om, hvordan man kan redigere sin egen tekst, og om hvad man skal være opmærksom på, når man læser andres tekster. I skriveøvelserne tager Pernille tager redaktørbrillerne på og hjælper Jacob med at redigere hans tekst.

Om Podcasten

En podcast for dig, der gerne vil blive bedre til at skrive - ligesom dine værter, Jacob Ulrich og Pernille Nielsen. I Om at skrive tager vi fat i nogle af de mange bøger derude, som handler om at skrive. Vi kommer vidt omkring til både kendte og mindre kendte forfattere, der kan give os et perspektiv på, hvordan man skaber god litteratur. Alle udsendelser indeholder konkrete skriveøvelser, som du kan deltage i hjemme i stuen, inspireret af indholdet i den aktuelle bog. Glæd dig til gode skriveråd fra blandt andre Virginia Woolf, Rainer Maria Rilke, Sylvia Plath, Ernest Hemingway og mange flere. Vi, dine værter, er selv ivrige amatørforfattere, den drømmer om at udgive den store danske samtidsroman. For os er denne podcast derfor lige så meget en læringsproces, som den er for jer lyttere. I episoderne forsøger vi selv at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at skrive, og hvordan vi får mere skrivning ind i vores liv.