Ep. 6 - Om at tegne

Har du prøvet at tegne din hverdag? I denne episode taler vi om begrebet illustreret dagbog. Skriveøvelserne er skiftet ud med tegneøvelser, og vi taler om tegning som kunstform i sig selv, som supplement til litteratur og som inspiration til vores skriveproces. Kan du ikke tegne? No worries - det kan vi heller ikke. Og det kunne Danny Gregory heller ikke, da han i sine midttredivere begyndte på sin tegnedagbog. Han er forfatter til bogen “An Illustrated Life”, som er omdrejningspunktet for dagens udsendelse. Find pen og papir frem - du får helt sikkert lyst til at krusedulle lidt mens du lytter.

Om Podcasten

En podcast for dig, der gerne vil blive bedre til at skrive - ligesom dine værter, Jacob Ulrich og Pernille Nielsen. I Om at skrive tager vi fat i nogle af de mange bøger derude, som handler om at skrive. Vi kommer vidt omkring til både kendte og mindre kendte forfattere, der kan give os et perspektiv på, hvordan man skaber god litteratur. Alle udsendelser indeholder konkrete skriveøvelser, som du kan deltage i hjemme i stuen, inspireret af indholdet i den aktuelle bog. Glæd dig til gode skriveråd fra blandt andre Virginia Woolf, Rainer Maria Rilke, Sylvia Plath, Ernest Hemingway og mange flere. Vi, dine værter, er selv ivrige amatørforfattere, den drømmer om at udgive den store danske samtidsroman. For os er denne podcast derfor lige så meget en læringsproces, som den er for jer lyttere. I episoderne forsøger vi selv at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at skrive, og hvordan vi får mere skrivning ind i vores liv.