Om at skrive komplekse karakterer

Hvordan skriver man en menneskelig og helstøbt person frem? Det undersøger vi i denne episode med håndbogen "Writing Fiction". Du får lidt at vide om, hvad Jacob og Pernille hver især går og skriver på, og så kan du selv være med til at udvikle dine karakterer når vi sammen skriver os ud af stereotyperne. Værter: Pernille Nielsen og Jacob Ulrich

Om Podcasten

En podcast for dig, der gerne vil blive bedre til at skrive - ligesom dine værter, Jacob Ulrich og Pernille Nielsen. I Om at skrive tager vi fat i nogle af de mange bøger derude, som handler om at skrive. Vi kommer vidt omkring til både kendte og mindre kendte forfattere, der kan give os et perspektiv på, hvordan man skaber god litteratur. Alle udsendelser indeholder konkrete skriveøvelser, som du kan deltage i hjemme i stuen, inspireret af indholdet i den aktuelle bog. Glæd dig til gode skriveråd fra blandt andre Virginia Woolf, Rainer Maria Rilke, Sylvia Plath, Ernest Hemingway og mange flere. Vi, dine værter, er selv ivrige amatørforfattere, den drømmer om at udgive den store danske samtidsroman. For os er denne podcast derfor lige så meget en læringsproces, som den er for jer lyttere. I episoderne forsøger vi selv at blive klogere på, hvordan vi bliver bedre til at skrive, og hvordan vi får mere skrivning ind i vores liv.