Om hundrede år: Del 2 - 1934-1953 2:4

Marie har udlængsel. Hun vil gerne se verden, men det bliver kun til en plads som karl på en gård i Sverige. Hendes søster Johanne drømmer om at blive til noget stort. Hun skriver digte. De to ældste brødre er uenige, om der udbryder krig, efter at Tyskland har invaderet Polen. Da Danmark bliver besat, går den yngste, Niels Henrik, ind i modstandsbevægelsen. I maj 45, da kapitulationen kommer, bliver han feteret sammen med de andre unge helte, og han bliver også forlovet med Thora, så nu er der håb for, at familien ikke uddør, for hans søskende er ikke blevet gift, og flere forlovelser er blevet hævet. Onkel Thomas har under krigen haft Hagekors til at vaje fra præstegården, så forholdet mellem ham og hans meget dansksindede bror, Marius, er blevet slidt. Da Marius ligger for døden i 1953, ønsker han at se sin gamle krigskammerat fra skyttegraven en sidste gang. Det er vigtigt for ham, vigtigere end alt andet.

Om Podcasten

Om hundrede år begynder i 1914, da Første Verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I stedet overtager hans svoger og søster gården. Sammen får de fem børn, hvis liv bliver voldsomt præget af både hverdagen med deres døve far, men også af de spor, Første Verdenskrig, Genforeningen, Anden Verdenskrig og Den kolde krig trækker med sig langt ind i det nye årtusinde. Om hundrede år er en familie- og danmarkshistorie fortalt fra skiftende perspektiver i 101 kapitler fra 1914-2014, et nedslag pr. år. Podcast-romanen er et tidsbillede med grumme skæbner og det usagtes evne til både at forme og forkludre livet for en familie. Forfatter: Anna Elisabeth Jessen Stemmerne: Tore Leifer, Karen Secher, Steen Henriksen, Jakob Thygesen, Anna Elisabeth Jessen Teknik: Gianna Giacomelllo Romanen 'Om hundrede år' udgives på print af forlaget Rosinante den 31. januar 2019.