Bliver Trumps mugshot større end Mona Lisa?

Forleden gik den tidligere amerikanske præsidents ‘mugshot’ verden rundt. Billedet blev taget i forbindelse med Trumps anholdelse i delstaten Georgia, hvor han er anklaget for at manipulere præsidentvalget i 2020. Trump selv har brugt fotoet aktivt i sin præsidentkampagne og har rejst millioner af dollars fra sympatisører der mener, at den tidligere præsident er offer for en politisk smædekampagne. I denne uge dykker Frederik og Mirco ned i de fire kriminelle sager, der lige nu hober sig op om ørerne på Donald Trump, hvad det famøse ‘forbryderfoto’ kommer til at betyde for hans popularitet, og hvilke andre klassiske mugshots der gennem tiden har farvet vores blik på de kendte amerikanere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I ‘Only in America’ bruger vi popkulturen som indgang til at forstå det amerikanske samfund og amerikanerne.  Med vid, nysgerrighed og humor giver kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig analyser og perspektiv på tidens aktuelle og mest debatskabende kulturhistorier fra USA. Fra Taylor Swifts fighte med højrefløjen i amerikansk politik, virale hverdagsøjeblikke og mediemastodonternes indflydelse på præsidentvalget til datingkultur, fedmeaktivisme og battles mellem hiphoppens badboys.