Civil War: Hvor tæt er USA på en ny borgerkrig?

I sin nye film "Civil War" tegner instruktør Alex Garland et uhyggeligt billede af et nært fremtidsscenarie, hvor der er udbrudt borgerkrig i USA igen. Det er stærke sager, ikke bare fordi vi befinder os midt i et valgår, men også fordi filmen vækker minder om stormen på Kongressen den 6. januar 2021. Men hvor realistisk er en ny borgerkrig i virkelighedens verden, og hvordan ville den udspille sig? Det tankeeksperiment dykker Frederik og Mirco ned i og trækker tråde til datidens Amerikanske Borgerkrig (1861-65) og dets efterdønninger samt amerikanernes nylige, veldokumenterede frygt for en fremtidig borgerkrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I ‘Only in America’ bruger vi popkulturen som indgang til at forstå det amerikanske samfund og amerikanerne.  Med vid, nysgerrighed og humor giver kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig analyser og perspektiv på tidens aktuelle og mest debatskabende kulturhistorier fra USA. Fra Taylor Swifts fighte med højrefløjen i amerikansk politik, virale hverdagsøjeblikke og mediemastodonternes indflydelse på præsidentvalget til datingkultur, fedmeaktivisme og battles mellem hiphoppens badboys.