Politiske støtterklæringer (Taylor`s version)

Politik møder popkultur i en tid, hvor kendisser som Taylor Swift og Elon Musk spiller en uventet rolle i kampen om præsidentembedet. Da Swift offentligt erklærede sin støtte til Kamala Harris, eksploderede sociale medier med både støtte og had – ikke mindst fra Donald Trump og Elon Musk. Men hvor meget påvirker amerikanske kendissers støtterklæringer egentlig valgkampen? ’Only in America’ dykker ned i giganternes kamp mellem Taylor Swift og Donald Trump og kigger på en politisk virkelighed, hvor både mis- og desinformation er blevet en betydelig del af spillet, senest illustreret ved konspirationsteorierne om kæledyrsædende migranter i Springfield, Ohio.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

I ‘Only in America’ bruger vi popkulturen som indgang til at forstå det amerikanske samfund og amerikanerne.  Med vid, nysgerrighed og humor giver kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster dig analyser og perspektiv på tidens aktuelle og mest debatskabende kulturhistorier fra USA. Fra Taylor Swifts fighte med højrefløjen i amerikansk politik, virale hverdagsøjeblikke og mediemastodonternes indflydelse på præsidentvalget til datingkultur, fedmeaktivisme og battles mellem hiphoppens badboys.