1: Ekkoer

Ekkoer er Ordkløveriets første podcast, som handler om betydningen af at lytte til sig selv. For ved jeg egentlig, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger? Ordkløveriet er en række samtaler, hvor vi, stemmecoach Lisbeth Holdt Jørgensen og erhvervsfilosof Kasper Warming undrer os sammen over et begreb eller noget andet der optager os, og som vi gerne vil vide mere om. Vi har langt fra alle svarene på det vi kaster os ud i, men det er heller ikke det væsentlige. Det væsentlige for os er selve det at have lov til at undre sig - i en verden fuld af svar.

Om Podcasten

Dette er en podcast udgivet af erhvervsfilosof Kasper Warming og stemmecoach Lisbeth Holdt Jørgensen . Serien er en række samtaler, hvor vi kløver et væsentligt ord hver gang. Ordene indeholder ofte en dybde, som vi ikke tager med i vores daglige brug, men som ubemærket påvirker vores måde at leve vores liv på. Derfor sætter vi os for at undre os grundlæggende over ordene, og tænke dem tilbage i vores nutidige kontekst, i håbet om at det kan bringe nogle væsentlige perspektiver frem. Derudover er podcasten et modsvar til den målrettede og effektdrevne verden vi lever i, da det at blot undre sig ikke i sig selv giver nogle færdige konklusioner, som vi kan erobre verden verden med efterfølgende. Podcasten er dermed et frirum til tanken, et sted hvor lytteren kan slippe for bevidstheden om sit næste gøremål og lade tanken gå på opdagelse i ordenes univers.