8: Tilbage fra ferie

Har du haft en god ferie? Hvordan er det at komme tilbage på arbejde? Vores første podcast efter ferien handler netop om at komme i gang efter ferien. Ferien som er det dejlige afbræk fra hverdagen, men som måske gør det hårdt at genfinde motivationen og lysten til at vende tilbage til trummerummen. Skal vi sige som Dan Turell "jeg holder af hverdagen" eller skal vi nyde ferien og leve med dilemmaet med at komme i gang igen?

Om Podcasten

Dette er en podcast udgivet af erhvervsfilosof Kasper Warming og stemmecoach Lisbeth Holdt Jørgensen . Serien er en række samtaler, hvor vi kløver et væsentligt ord hver gang. Ordene indeholder ofte en dybde, som vi ikke tager med i vores daglige brug, men som ubemærket påvirker vores måde at leve vores liv på. Derfor sætter vi os for at undre os grundlæggende over ordene, og tænke dem tilbage i vores nutidige kontekst, i håbet om at det kan bringe nogle væsentlige perspektiver frem. Derudover er podcasten et modsvar til den målrettede og effektdrevne verden vi lever i, da det at blot undre sig ikke i sig selv giver nogle færdige konklusioner, som vi kan erobre verden verden med efterfølgende. Podcasten er dermed et frirum til tanken, et sted hvor lytteren kan slippe for bevidstheden om sit næste gøremål og lade tanken gå på opdagelse i ordenes univers.