Den iscenesatte kvinde

I årtier har vi talt om kvinders manglende repræsentation i kunsten - om manglende hovedroller, klichéer og underbelyste historier. Det var derfor en velkendt diskussion, der blev gentaget ved dette års Oscaruddeling, hvor mange var fortørnede over, at "Barbie" blev forbigået. Men måske tiderne nu for alvor er ved at ændre sig, anført af streamingtjenesternes muligheder for større mangfoldighed. Sammen med forfatteren Iben Albinus ser dagens Udsyn på, om kvinderne i kunsten endelig er på vej ud af skyggerne? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Om Podcasten

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.