Det vilde vender tilbage

Træerne skal ligge og rådne, og bisoner og elge skal igen græsse i de danske skove. Danske og europæiske politikere vil genoprette den vilde natur, men det sker ikke af sig selv. For i dag er kun 0,5% af Danmark dækket af ægte vild natur ifølge Danmarks Naturfredningsforening, og mange af fortidens arter er forsvundet. Hvis vi vil genetablere vildheden, kræver det altså en omfattende menneskelig indgriben. Så hvordan kuraterer man naturen, så den bliver rigtig vild? Det giver Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet på Aarhus Universitet, sit bud på i dagens Udsyn. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Om Podcasten

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.