Liebhaveri på Christiania

Christiania har siden sin fødsel befundet sig i en konfrontatorisk armlægning med staten, men nu ser det for første gang ud til, at de to parter er blevet enige om en fælles fremtid. Pusher Street skal endegyldigt lukkes, mere grønt skal indføres i området og der skal opføres 15.000 kvm. almene boliger på stedet. Med den nye plan, vil Christiania blive integreret i den omkringliggende by. I dagens Udsyn ser vi, sammen med seniorforsker og historiker ved Nationalmuseet Mikkel Thelle på, om Christiania, på trods af normaliseringsplanen, stadig vil kunne fastholde sin aura af modkultur eller om det er begyndelsen til enden på fristaden, som vi kender det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Om Podcasten

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.