Orientering: Tyrkiet forsøger fortsat at bremse finsk og svensk NATO-medlemskab - 28. jun 2022

NATO holder sit årlige topmøde. Det foregår i Madrid, og krigen i Ukraine er øverst på dagsordenen for mødet, for Ruslands invasion af Ukraine er den direkte årsag til, at Sverige og Finland ønsker medlemskab af NATO. Ansøgningen er "historisk", lyder det fra NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg, mens Tyrkiets præsident Erdogan fortsat forsøger at stikke en kæp i hjulet på de planer. Valgoplæg eller mink-røgslør? Socialdemokratiet indrykker store annoncer og kampagner i landets dagblade, hvor statsministeren fortæller, om alle de brede aftaler, der er blevet indgået i regeringsperioden. Vi spørger en politisk redaktør, hvad det er, Socialdemokratiet forsøger at opnå politisk med kampagnen, og så spørger vi en brandingekspert, hvor vellykket den er. SAS og deres piloter har indtil midnat at blive enige, ellers udbryder der en strejke. Vi får seneste nyt fra Stockholm, og så ser vi på, hvor stor en økonomisk hjælp det er, at Norge er parat til at konvertere en milliardstor coronagæld til aktier i SAS. Brita Kvist og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Om Podcasten

Verdenssamfundets vedtagne sandheder falder i hastigt tempo fra hinanden, institutionerne er i opløsning, klimaet rækker ind i alt, og politiske slagord trumfer vores love. To gange om ugen undersøger vært Kaspar Colling Nielsen bevægelserne bag tidens største nyhedshistorier.