Prisen på grisen

I den ophidsede debat om hvordan vi bedst reformerer landbruget, ender meget af kritikken hos landmanden. Men vores fødevareproduktion består af en masse aktører, der forarbejder og sælger produkterne. Så når de er med til presse priserne og dermed også er medvirkende til at fastholde et højintensivt og forurenende landbrug, bør vi så i højere grad rette en del af kritikken mod disse store virksomheder, der omsætter for milliarder af kroner? Det ser vi nærmere på i dagens Udsyn, sammen med Bjarke Møller, der er direktør for Rådet for Grøn Omstilling. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Om Podcasten

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.