Rampelys: Vladimir Putin - 11. feb 2022

Lige nu står mere end 100.000 russiske tropper opmarcheret langs grænsen til Ukraine. Og mange spørger sig selv - hvad kan Putin finde på? Hvad driver ham ud i konflikt og evig legen kispus med Vestens ledere? Og hvordan kan det være, at Putin, efter mere en 20 år som Ruslands stærke mand, for mange stadig fremstår gådefuld og utilregnelig? Rampelys - Orienterings podcast - handler i denne episode om den mand, der om nogen har sat sig på verdensscenen: den russiske præsident Vladimir Vladimirovitj Putin. Medvirkende er i denne episode Samuel Rachlin, journalist og forfatter, Brita Kvist, Ruslandsmedarbejder på P1 Orientering, Matilde Kimer, DR's Ruslandskorrespondent og Hans Bonde, professor i idrætshistorie, Københavns Universitet. Vært: Søren Carlsen.

Om Podcasten

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.