BED - Hvorfor føler du dig tvunget til overspisning?

Tvangsoverspisning er en alvorlig psykisk lidelse, hvor episoder med overspisninger ofte efterfølges af skam og skyld. Hvis du lider af "Binge Eating Disorder" (BED), oplever du ofte negative tanker og lavt selvværd, og mange danskere ved ikke engang, at de lider af tvangsoverspisning.   Men hvad karakteriserer typisk BED? Hvad kan du gøre for at komme tvangsoverspisning til livs? Og hvad er sammenhængen mellem BED og diabetes?   Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.   Medvirkende: Gæst: Pernille Fiil Nybo, psykolog og Ph.d.-studerende på Klinikken for BED på OUH Vært: Susan Olaf Lindvig   Musik: Ketsa

Om Podcasten

På Odense Universitetshospital sætter vi altid patienten først. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle smartere behandlingsmetoder, og der opstår hele tiden nye indsigter, nye opdagelser og ny viden. Dén viden vil vi gerne dele (med dig) i podcast-serien OUH Talks. Slå ørerne ud og bliv klogere! OUH Talks kan findes i en hvilken som helst podcast-app - helt gratis.