Hepatitis B – Den stille virus med de alvorlige følger

Hepatitis B er en virusinfektion, der angriber leveren og kan føre til alvorlige komplikationer som skrumpelever og leverkræft. Sygdommen smitter via blod og kropsvæsker og rammer især globalt – men også i Danmark lever omkring 15.000 mennesker med hepatitis B. Mange af dem uden at vide det.   Men hvem er især i risiko for at blive smittet med hepatitis B? Hvorfor kan hepatitis B ikke helbredes? Og hvordan holder du sygdommen nede?   Få svarene i dette afsnit af podcasten 'OUH Talks', som er produceret i samarbejde med podcastbureauet LYDTRYK.   Medvirkende: Gæst: Anne Øvrehus, overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital Vært: Susan Olaf Lindvig   Musik: Ketsa

Om Podcasten

På Odense Universitetshospital sætter vi altid patienten først. Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle smartere behandlingsmetoder, og der opstår hele tiden nye indsigter, nye opdagelser og ny viden. Dén viden vil vi gerne dele (med dig) i podcast-serien OUH Talks. Slå ørerne ud og bliv klogere! OUH Talks kan findes i en hvilken som helst podcast-app - helt gratis.